Eksempler på tidligere parafraser over danske sange mm.

Tekst skrevet til fællessangsværket "SELSKABSSANG"

Alle sømænd er glade for...
Alle sømænd er glade for havet
når det vugger os blidt væk fra land
når det åbner sin blikstille flade
glider stævnen og vi træder an
Som Xander i sandet, ved Lagos, langs vandet
han ler "vi er strandet" og løsner sit hår
og hånden min føres, sig fugtigt berøres
til bølgerne sløres og duften af lår
Alle sømænd blir' vilde som vinden
når den ter sig i mast, sejl og reb
når den tuder og hviner mod kinden
og må tæmmes i ru hænders greb
som Michael og Morten, kahyt nummer fjorten
et skilt sir' "du får den, hvor end du vil ha'"
de bælterne lirker, mens tungerne pirker
og køjerne knirker, og jeg gisper ja
Alle Sømænd kan sprøjte som bølger
når de bruser og stævnen massér
når de støder mod skroget, vi følger
at de rælingen slikker og ler
som Billy hen sitrer, gardinerne knitrer,
stilletterne glitrer og Izmir er smuk
minareterne truer, vi håndflader knuger
og malker og sluger en sød morgendug
Alle sømænd er flot tatoveret
se mit bryst; 27- 12 - 10 (syvogtyve tolv ti)
dagen hvor min profil blev lanceret
og på "boyfriend -d - k" blev jeg fri...
for søde Susanne, Birgitte og Hanne
nu stryges min pande af skægstub og malt
af skeder jeg tændtes, men tungen min længtes;
jeg vil' gennemtrænges til smagen af salt
Alle sømænd tar' ud i det fjerne
ser sit land, ser sin by sygne hen
bli' et rungende mørke, en stjerne
og et hav, som har slugt mange mænd
og sveden den pibler, blodet det kribler
jeg sangen her skribler, mens solen er rød
og hvælvinger dirrer, og hjerterne klirrer
og jernskroget skriger og rusten er sød
Tekst skrevet til Marcela Lucatellis soloværk "Drift" komponeret til Akordionist Andreas Borregaard.
EMPATI SANG
