Et Land Lukkes Ned
Komponist, Kirstine Fogh Vindelev
Sang, Katinka Fogh Vindelev
Pianist, Bjarke Staun
Et Land Lukkes Ned
Hvor sol over heden sig sænker,
hilser hvert rådyr og bed.
Kroppe i stuer
forsamles og skuer
mod skærme der varsler,
et land lukkes ned.
Og hænder i sofaer famler,
tar' sig til hoved og mund.
Træning skal stoppes
et bryllup må droppes,
og natravnens kald
klinger hult over sund.
Men vinden i bølgen sig boltrer,
vækker hver vimpel og hæk.
Suser blandt buske,
og forhaver ruskes,
og krokussen blomstrer,
og natten er væk.
Og hænder med småbørn og spande
finder et frø og vil så.
Bygger et shelter,
en bolledej ælter,
og fisk fanges frisk
i en brusende å.
Og vejkantens udskældte dåser,
viger for udsmykket sten.
Budskaber skrives,
og indkørsler rives,
en tilgroet sti
slås af vandrende ben.
Og brugsen, hvis fortov lå øde,
blottet som busk uden bær.
Fyldes med biler,
og øjne som smiler,
og stemmer som rømmes:
"Hvordan går det jer?"
Og ham som var hjemvendt til fjorden,
kokken hvis køkken lå brak.
Torsk fileterer,
aspargskål blancherer,
for munde vil smage,
og sige ham tak.
Hvor sol over heden sig sænker,
hilser hvert rådyr og bed.
Blomstrer på enge,
ved vandet, i vinden,
et folk og et sted,
mens et land lukkes ned.
Hvor sol over heden sig sænker.